Kåret til verdens bedste skole

I september 2019 kårede The Rookies 3D college som verdens bedste skole inden for arkitektonisk visualisering.

The Rookies er en anerkendt platform for kunstnere der ønsker at arbejde med film, spil, animation, motion graphics, produkt design og meget mere. De er som navnet antyder specielt rettet mod ‘rookies’ der søger en vej ind til deres drømmejob. Gennem deres arbejde med kunst aspiranter og studerende fokusere de naturligvis også på at anbefale de bedste skoler inden for forskellige kreative felter. I den forbindelse har de blandt andet lavet en undersøgelse over de bedste skoler inden for arkitektonisk visualisering på verdensplan. 

Selve rangeringen er ifølge The Rookies baseret på intet mindre end 38.838 portofolio fra elever på 500 forskellige skoler i hele verden.

“Our rankings focus on the quality of students portfolios that are submitted to our judging panel which best reflect the recruitment interview process.”

Læs hele artiklen fra The Rookies her.

3D college er beliggende i Grenaa og er i øjeblikket Danmarks eneste 3D college. På skolen er der fokus på en række forskellige 3D grafiske metoder, en af dem værende arkitektonisk visualisering. 3D college har i sine 15 år huset mange dygtige studerende og undervisere. Derfor er det heller ikke første gang at skolen modtager ros eller priser, men der sættes alligevel en stor ære i at blive vurderet så højt. Især i et felt med mange imponerende skoler, verden over.