Den første Manga Camp

3D college har i denne uge for første gang afholdt Manga Camp. Campen har budt på masser af tegning, både med traditionelle japanske materialer og digitalt.

 

Campen blev afholdt d. 1.-3. juli i 3D colleges lokaler for en gruppe piger og drenge i alderen 13-17 år. Der var i alt 12 deltagere med stor interesse for manga/anime og tegning. Alle fik virkelig mulighed for at vise deres kreativitet frem, mens de lærte nye tegne metoder og redskaber at kende.

Selvom meget af tiden gik på at blive udfordret kreativt, så var der bestemt også plads til det sociale og masser af hygge. En af deltagerne, Freja, nævner at hun virkelig har nydt at kunne snakke med alle, fordi alle har nogle af de samme interesser. Hun mener slet ikke har været kliker, på samme måde som hun nogle gange har oplevet andre steder. Derudover er hun blevet meget interesseret i at tegne digitalt efter at have prøvet det for første gang på Manga campen.

Nivueaet har været utrolig højt og det har været en fornøjelse at se alle de fantastiske tegninger der er blevet lavet. Især på sidste dagen da der blev printet plakater og lavet badges kunne man virkelig se hvor meget talent der var blandt de dejlige deltagere. Vi glæder os allerede til at afholde den næste camp i efterårsferien og håber at vi kommer til at se mange af jer igen!

I kan også høre mere om årets Manga Camp i TV2 østjyllands indslag her.